Grundlæggende trin i multikameraredigering
Følgende trin giver et grundlæggende overblik over multikameraredigeringsprocessen
1 Importer de video- og lydklip, du ønsker at bruge i Pinnacle Studio-biblioteket.
2 Vælg klippene i biblioteket, og importer dem til multikameraeditoren ved hjælp af et særligt importvindue, hvor du kan tildele klippene til "Kamera 1", "Kamera 2" osv.
3 Synkroniser klippene på tidslinjen. Du kan gøre dette automatisk, hvis klippene har lyd, men der findes en række metoder, som du kan bruge ved synkronisering.
4 Vælg den lyd, du ønsker at beholde (hvis du bruger den originale lyd). Du kan også vælge et separat lydspor.
5 Start opbygningen af din multikamerakompilation. Du kan afspille alle klippene samtidigt og klikke på det "Kamera" i multivisningsvinduet, du ønsker at vise. Du kan skifte klip så mange gange, du vil. Det valgte materiale vises i hovedforhåndsvisningsvinduet. Derefter kan du få vist dit projekt i multikamerasporet og finjustere det.
6 Afslut multikameraeditoren for at justere yderligere og udkøre projektet ved hjælp af Pinnacle Studio.
Vigtigt! Det anbefales, at du afslutter multikameraredigeringen, før du afslutter multikameraeditoren. Ændringer, som du foretager i projektet ved hjælp af en anden editor, understøttes muligvis ikke, hvis du genåbner projektet i multikameraeditoren. Dette betyder, at nogle af ændringerne annulleres.