Oprettelse og redigering af 3D-titler
Grundlæggende trin for oprettelse af en 3D-titel:
1 Vælg et forhåndsindstillet tekstobjekt, eller arbejd videre med standardtekstobjektet.
2 Juster indstillingerne for tekstobjektet, så du får det udseende, du går efter.
3 Start indstilling af keyframes i tidslinjepanelet, så du kan anvende ændringer i tekststilart og -bevægelse.
4 Se forhåndsvisninger af dit projekt i afspillerpanelet, idet du justerer indstillinger og keyframes, så du får de(n) ønskede effekt(er).
5 Klik på OK for at vende tilbage til hovedprogrammet, hvor din 3D-titel vises på tidslinjen.
Du lærer bedst, hvad der er muligt mht. tekststilarter og -bevægelser ved at eksperimentere.
* Sådan opretter du en 3D-titel
1 I Pinnacle Studio skal du gøre et af følgende:
Klik på knappen Opret 3D-titel i tidslinjens værktøjsbar.
I panelet Bibliotek skal du vælge Titel > 3D-titel, trække en titel til tidslinjen og dobbeltklikke på den.
Derved åbnes 3D Title Editor.
2 I Indstillinger-panelet skal du erstatte standardteksten ved at indtaste din tekst i feltet Tekstindstillinger.
Hvis du ønsker mere end ét tekstobjekt (så du kan give bogstaver eller ord forskellige egenskaber), skal du i Forhåndsindstillinger-panelet vælge Objekter > Tekstobjekter og klikke på en forhåndsindstillet minivisning for hvert objekt, du vil tilføje. Dette gør du ved at indtaste den endelige tekst for hvert objekt i feltet Tekstindstillinger. Du kan når som helst vælge et specifikt tekstobjekt til redigering ved at klikke på objektet i afspillerpanelet.
3 I området Tekstindstillinger i Indstillinger-panelet kan du formatere tekst ved brug af enhver mellemrums-, justerings, skrifttype og størrelsesindstilling.
4 Du kan bestemme egenskaberne for din titel i startpositionen i Tidslinje-panelet ved at klikke på navnet på den egenskab, som du vil justere, og derefter gøre et af følgende:
Du kan bestemme Stilling, Retning (Rotér) og Skala (Skalér), ved at trække i afspillerpanelet. Du kan angive præcise indstillinger ved at indtaste værdier i felterne X, Y og Z på tidslinjens værktøjslinje.
Du kan bestemme Farve og Dækkeevne i Indstillinger-panelet ved at justere indstillingerne i Farve- og Dækkeevne-områderne.
Hvis du vil justere indstillinger for Tekstur, Bevel, Lys eller Kamera for titlen, skal du justere indstillingerne i det tilsvarende område eller i Forhåndsindstillinger-panelet, vælge forhåndsindstillinger fra Scene og Objektstilart. Disse indstillinger har ingen keyframes.
5 I tidslinje-panelet kan du indstille ekstra keyframes (f.eks. dine slutpunkts-keyframes), og fastsætte de egenskaber, du ønsker, for hver keyframe.
Hvis du blot har en start- og slutkeyframe, anvendes gradvis skift mellem de to keyframes. Indsæt hyppigere keyframes, hvis du vil have hurtigere skift.
6 Brug afspilningsknapperne i afspillerpanelet til at se en forhåndsvisning af din 3D-titel.
7 Når du er færdig med at redigere din 3D-titel, skal du klikke på OK for at lukke vinduet 3D Title Editor. Herefter er din titel indsat i tidslinjen.