Tilpasning af browseren
Adskillige funktioner giver dig mulighed for at konfigurere filbrowseren, så den passer til din displayhardware og dine behov.
Luk mappetræet: Hvis du vil maksimere pladsen til filvisning, skal du klikke på det venstrepegende dobbeltpilikon øverst på mappetræets rullepanel. Dette vil minimere mappetræet til en lodret linje langs venstre side. I toppen af linjen er der en højrepegende dobbeltpil, der kan genåbne træet. Navnet for den aktuelle mappe er også vist.
Filtrer fillisten: En anden metode til at optimere brugen af filområdet er at begrænse de viste filer til kun en enkelt medietype. Denne funktion findes på rullelisten for mediefiler til venstre i browseren. Som standard vises alle understøttede mediefiltyper i browseren, men du kan begrænse visningen ved at vælge billed-, lyd- eller videofiler her. Hvis du vil se præcis, hvilke filer der er inkluderet i et valg, kan du holde musen hen over elementet i et sekund eller to, hvorefter listen vises.
Ved at holde musen hen over indstillingen Lydfiler vises en liste med filtyper, der er understøttet af lydimport.
Zoomskyder: Et sidste værktøj til at håndtere skærmpladsen er zoomskyderen nederst til højre i browseren. Flyt skyderen mod venstre for at formindske eller mod højre for at forstørre forhåndsvisningen i filbrowseren.
Fuldskærmsbillede: Klik på knappen Fuldskærm for at se en forhåndsvisning af et valgt foto i fuld skærm .
Indstil lydstyrke for forhåndsvisning: Hvis du vil indstille lydstyrken for lyd- og videoklip i forhåndsvisningen, skal du flytte musen hen over knappen lyd/slå lyd fra på den nederste linje i filbrowseren. Der vises en lydstyrkeskyder ved siden af knappen. Træk knappen op og ned for at justere lydstyrken. Klik på knappen for at slå lyden til og fra.