Billede-i-billede (PIP)
Du kan nemt oprette en billede-i-billede (PIP)-effekt med de medier, som du har føjet til tidslinjen. Med PIP kan du afspille en video i ét område af skærmen, mens hovedvideoen afspilles i baggrunden. Du kan også bruge PIP sammen med billeder. Du kan justere PIP-medier ved at ændre størrelse på dem, rotere eller beskære dem og derefter placere dem, hvor du ønsker at vise dem i baggrunden.
* Sådan skalerer eller beskærer du et videoklip for effekten kaldet billede-i-billede (PIP)
1 I arbejdsområdet Rediger skal du sikre dig, at det klip, som du vil bruge til PIP, er blevet føjet til tidslinjen i sporet over din baggrundsvideo.
2 Vælg klippet, og vælg én af følgende PIP-indstillinger under afspillerens forhåndsvisningsvindue:
Skaleringstilstand — giver dig mulighed for at ændre størrelse på det valgte klip ved at trække i de størrelseshåndtag, der vises i forhåndsvisningsvinduet. Hvis du vil rotere klippet, skal du trække i rotationshåndtaget (håndtaget strækker sig ud over størrelsesrektanglet).
Beskæringstilstand — giver dig mulighed for at beskære det valgte klip ved at trække i de orange beskæringshåndtag, der vises langs med klippets kanter