Scan efter Aktiver
Når du vælger Scan efter Aktiver, vises en hierarkisk opbygget mappevisning, som minder om den i Computer.
Eftersom du søger i mapper og ikke i filer, vises mediefilerne i mapperne ikke. Der vises et afkrydsningsfelt ved siden af hvert navn i mappetræet, og der kan vælges på fire rullelister på værktøjslinjen.
Disse lister har en menu for filtyper til import i hver af kategorierne: Video, Billede, Lyd og Projekter. I standardindstillingen er alle filtypenavne i menuen valgt, og derfor inkluderes alle tilstedeværende filtyper i importen. Fravælg filtypenavnene på de filtyper, som du ikke ønsker at importere.
Marker alle de mapper, som du vil importere mediefiler fra, for at begynde importen. Hvis du vil, kan du bruge listen over filtyper, som beskrevet ovenfor, til at begrænse mængden af indgående filer.
Når du har foretaget dine valg, skal du klikke på knappen Scan and Import. Dette vil importere alle filer af de valgte typer i de valgte mapper.