Brug af Udklipsholder
Selvom træk og slip-handlinger giver dig flere muligheder i forhold til klip, kan du også bruge de almindelige Udklipsholder-handlinger Klip, Kopier og Sæt ind med de almindelige genvejstaster. Udklipsholder tilbyder dig den eneste metode til at flytte og kopiere overgange og effekter mellem klip.
* Fra biblioteket
Når du har valgt ét eller flere klip i biblioteket, skal du vælge Kopiér i markeringens genvejsmenu eller trykke på Ctrl+C for at anbringe markeringen i programmets Udklipsholder. (Den anden normale kommando, Klip, for kopiering til Udklipsholder er ikke tilgængelig i biblioteket).
Anbring afspilningslinjen ved det punkt på projektets tidslinje, hvor du ønsker at indsætte kopien, og vælg det ønskede spor ved at klikke på dets menulinje.
Tryk derefter på Ctrl+V for at indsætte klippene fra Udklipsholder på et givet spor ved afspilningslinjens placering.
Hvis du vælger Sæt ind i tidslinjens genvejsmenu i stedet for at trykke Ctrl+V, indsættes klippene på standardsporet ved musemarkørens placering og ikke ved afspilningslinjen.
Du kan gentage handlingen Sæt ind for det samme udvalg af klip så mange gange, du vil.
* Fra tidslinjen
Markér et eller flere klip på tidslinjen. Klik derefter på Kopiér eller Klip i markeringens genvejsmenu, eller tryk på Ctrl+C (Kopier) eller Ctrl+X (Klip). Begge kommandoer tilføjer klippene til Udklipsholder. Klip fjerner de oprindelige klip fra projektet, mens Kopier lader dem blive.
Indsæt indholdet i Udklipsholder på tidslinjen som beskrevet ovenfor. Kilppene indsættes på de samme spor, som de oprindeligt kom fra, og med den samme vandrette afstand. I modsætning til træk og slip understøtter Udklipsholder ikke, at klip flyttes mellem sporene.
* Effekter i Udklipsholder
Klip, som har fået tilføjet en effekt, har en magentafarvet linje langs den øverste kant. Højreklik på klippet, eller højreklik på linjen for at åbne genvejsmenuen Effekt, som giver dig kommandoerne Klip alle og Kopiér alle for overførsel eller deling af en gruppe effekter imellem klippene. Vælg et eller flere målklip, og tryk derefter på Ctrl+V, eller klik på Sæt ind i tidslinjens genvejsmenu.
Stakken af effekter vil blive indsat i alle markerede klip. Målklippene beholder alle de effekter, de eventuelt allerede havde. Stakken af indsatte effekter placeres oven på de eksisterende effekter.
* Overgange i Udklipsholder
Højreklik i overgangsområdet i øverste hjørne i begyndelsen eller slutningen af et klip for at åbne genvejsmenuen Overgang. Vælg Klip eller Kopiér for at anbringe overgangen i Udklipsholder.
Som med effekter kan overgange indsættes i et eller flere målklip, men alle eksisterende overgange af den type (start eller slut), som indsættes, overskrives. Indsættelsen afvises, hvis varigheden af overgangen i Udklipsholder er længere end målklippet.