Forhåndsvisning af diskmenuer (kendt Author-fane)
Diskeditoren indeholder ligesom filmeditoren en afspiller, hvor man kan se forhåndsvisninger af mediefiler fra biblioteket og klip fra tidslinjen. Se
Forhåndsvisning af redigeringer i afspilleren for at få en generel introduktion til afspilleren.
Afspilleren giver dig nogle særlige menufunktioner, som beskrives i det følgende: Ved at klikke på en menu på menulisten sættes afspilleren i tilstanden menuindlæsning og viser en forhåndsvisning af den valgte menu. Du kan også gå direkte til denne tilstand, når en menu er markeret, ved at klikke på fanen Menu over afspilningsskærmen i diskeditoren.
Der vises også særlige kontrolknapper nederst i diskeditorens afspiller.
Knappen
Menueditor: Oprettelse og ændring af designet og layoutet i diskmenuer er en opgave for menueditoren.
Når du har markeret en menu i menuindlæsningstilstand (øverst), indeholder afspilleren interaktive zoner på forhåndsvisningsskærmen, som kan bruges ved tildeling af kapitellinks. Her viser "C1" et kapitellink, som er blevet tilknyttet til knappen Afspil film. Spørgsmålstegnet over knappen Scenevalg viser, at den i øjeblikket ikke har nogen tilknytning.
Afkrydsningsfeltet Vis linknumre : Marker dette felt for at få vist linknumrene over de forskellige knapper i menuen i forhåndsvisningen. Linknumrene har samme format og farve som kapitelflagene på tidslinjen.
Knappen Disksimulator : Denne knap åbner vinduet Disksimulator, hvor du kan få vist en forhåndsvisning af projektet med fuld interaktivitet, så du kan kontrollere, at menuerne opfører sig som forventet.
Knappen Brænd medie : Når du er klar til at teste dit projekt på en rigtig disk, skal du trykke på denne knap (eller på Eksportér øverst på skærmen) for at åbne eksportøren, som vil guide dig igennem den proces, hvor din film "brændes" på en optisk disk.
Linkindikatorer
Når en menu med ikke-linkede kapitelknapper ses som forhåndsvisning, angives disse knapper med et rødt spørgsmålstegn i stedet for et kapitelnummer, som vist i illustrationen ovenfor. Alle kapitelknapperne i din menu bør linke til din film, bortset måske fra et sæt ubrugte knapper på den sidste side i en menu med flere sider.