Indstillinger for tastaturgenveje
Studio har en lang række standardtastaturgenveje og en konfigurationsmetode. Siden Tastatur i kontrolpanelet indeholder en liste over alle kommandoer, du kan knytte genveje til, samt deres nuværende tildelte genveje, hvis det er relevant. Kommandoerne er grupperet efter afsnit.
I øverste højre hjørne af siden kan du indtaste en kommando i søgefeltet for at finde genveje, eller du kan aktivere afkrydsningsfeltet Søg efter genveje for at søge efter eksisterende genveje (for at undgå at gentage en genvej).
Sådan tilføjes en tastaturgenvej
1 Vælg Kontrolpanel > Tastatur i Pinnacle Studios hovedmenu.
2 Vælg destinationskommandoen.
3 Klik i redigeringsfeltet Tryk på genvejstaster.
4 Tryk på tasterne til den ønskede genvej. Hvis genvejen allerede er i brug, vises eventuelle modstridende genveje på rullelisten Genvejen bruges p.t. af.
5 Klik på knappen Tildel for at tilknytte den indtastede genvej til den valgte kommando.
Hvis du tilføjer en genvej, slettes koblinger mellem særlige tastatursekvenser og andre kommandoer, som den giver adgang til. Det er faktisk muligt at have flere kommandoer med den samme genvej, hvis de bruges i forskellige sammenhænge. Ctrl+L er f.eks. standardgenvej for to kommandoer, Tidslinje > Lås spor og Medieeditor > Drej til venstre, og den, du aktiverer, afhænger af, hvilken del af Pinnacle Studio, du bruger.
Sådan slettes en genvej:
1 Vælg Kontrolpanel > Tastatur i Pinnacle Studios hovedmenu.
2 Vælg destinationskommandoen.
3 Vælg den genvej, du vil slette, på rullelisten Genveje til valgt kommando.
4 Klik på knappen Fjern.
Gendannelse af standardindstillinger
Du har også funktioner til rådighed, der gør det muligt at gendanne standardtastaturkonfigurationen for enten den kommando, du netop har valgt (knappen Nulstil nuværende), eller for alle kommandoer samtidig (knappen Nulstil alle).