Markører
Markører er visuelle referencepunkter, som kan anbringes på tidsskalaen for at identificere ændringer i en scene eller andre redigeringsspor.
Markøren
Angivelse og flytning af markører Anbring afspilningslinjen på det sted, hvor du ønsker at placere markøren. Klik på knappen for markør til/fra til venstre på værktøjslinjen, eller tryk på M. Der kan kun angives én markør pr. frame.
Flytning af en markør: Tryk på Ctrl, og klik og træk til venstre eller højre.
Sletning af en markør: Klik på markøren for at flytte afspilningslinjen til den pågældende position, og tryk derefter enten på M, eller klik på knappen for markør til/fra.
Du kan også slette markører ved hjælp af listen i markørpanelet, som åbnes, når du dobbeltklikker på en markør på linealen, eller ved at klikke på pil-ned ved siden af knappen for markør til/fra.
Markørpanelet viser de markører, som er placeret i de aktuelt viste medier, i stigende rækkefølge med farvekode, navn og position. De fleste af de tilgængelige kommandoer gælder for den aktuelt valgte markør. Undtaget herfra er knappen Slet alle markører nederst i menuen.
Når du klikker på en markør på listen, markeres den til redigering. Samtidig flyttes afspilningslinjen til markørens position.
Rediger navn: Navnefeltet giver dig mulighed for at indtaste et særligt navn for den valgte markør, hvis du ønsker det. Du kan også bruge højre- og venstrepilene ved siden af navnet til at navigere igennem listen over markører.
Position: Her kan du direkte redigere placeringen af en markør som tidskode.
Markørfarve: Du kan angive farven for den aktuelle markør (og markører, der oprettes herefter) ved at klikke på en af de tilgængelige farveknapper.
Papirkurv: Papirkurvsikonet ud for hver række på markørlisten giver dig mulighed for at slette markører enkeltvis.