pinnacle-studio > Lyd og musik > ScoreFitter-baggrundsmusik
ScoreFitter-baggrundsmusik
ScoreFitter i Pinnacle Studio laver automatisk baggrundsmusik inden for netop den ønskede kategori. Inden for den valgte kategori vælger du ét blandt flere forskellige numre, og inden for det valgte nummer vælger du imellem flere versioner. Listen over disponible versioner afhænger af den varighed, som du ønsker, at baggrundsmusikken skal have.
Vinduet ScoreFitter Vælg en kategori, et nummer og en version, og klik derefter på knappen Tilføj til film.
For at lave musik til en bestemt række af klip skal du markere disse klip, før du klikker på knappen Opret sang for at åbne ScoreFitter. (Hvis du vil vælge hele filmen, skal du bruge Rediger > Vælg alle eller trykke på Ctrl+A.) Den samlede længde af de valgte klip afgør startindstillingen for musikkens varighed, men du kan altid ændre denne værdi ved at beskære klippet på projektets tidslinje eller ved at redigere tælleren Varighed i værktøjet.
Vælg en kategori, et nummer og en version fra listerne i ScoreFitter. I hver kategori findes en samling numre, og hvert nummer findes i et udvalg af forskellige versioner. Tryk på knappen Forhåndsvisning for at høre nummeret, mens værktøjet er åbent.
Indtast klippets navn i feltet Navn, og tilpas varigheden med tælleren Varighed, hvis det ønskes. Det musikklip, du laver, justeres, så det passer præcis til den valgte varighed.
Når du har foretaget dine valg, skal du klikke på knappen Tilføj til film. Studio sætter det nye klip ind på det aktive spor ved det aktuelle tidsindeks (som angives af tidslinjemarkøren og i afspillerens forhåndsvisningsramme).