360 graders video
360 graders video er en interaktiv type video, der gør seeren i stand til at se i alle retninger ved at ændre visningsvinklen under afspilningen. Visningsvinklen kan styres ved hjælp af en berøringsskærm, kontrolknapperne på skærmen eller ved at bevæge visningsenheden, f.eks. en smartphone eller en tablet, i forskellige retninger. 360 graders video kræver en særlig 360 graders videoafspiller (f.eks. har YouTube og Facebook 360 graders videoafspillere).
Redigering af 360 graders video
Med Pinnacle Studio kan du redigere ækvirektangulært, enkelt fiskeøje og dobbelt fiskeøje 360 graders videoindhold (tjek vejledningen til dit 360 graders videokamera for at få flere oplysninger). Du kan f.eks. trimme videoen eller tilføje titler eller objekter. Bemærk, at ikke alle effekter kan anvendes til 360 graders videoer. Du kan også konvertere fiskeøje til ækvirektangulært.
Konvertering af 360 graders video til standardvideo
Du kan også konvertere 360 graders video til standardvideo i Pinnacle Studio. Mens du afspiller 360 graders videoen, kan du indstille visningsvinklen for dit publikum, hvilket svarer til, at en person drejer hovedet for at se i forskellige retninger. Du kan derefter eksportere den redigerede video som en standardfil – der kræves ikke nogen specialafspiller for at afspille videoen (ikke interaktiv).
Når du konverterer en 360 graders videokilde til en standardvideo, gør det dobbelte forhåndsvisningsvindue det nemt at vælge og justere visningen ved at justere Visnings-trackeren.
Videoeffekter for lille planet og kaninhul
Du kan bruge effekten Ækvirektangulær til sfærisk panorama til at lave videoer med lille planet- eller kaninhul-effekt eller noget midt imellem.
Hvis du har en 360 graders fiskeøje- eller dobbelt fiskeøje-video, kan du konvertere filen til ækvirektangulær og eksportere 360 graders filen. Du kan derefter anvende effekten Ækvirektangulær til sfærisk panorama.
Når du anvender effekten, konverteres videoen til et standardformat med firkantet billedformat.
Du kan bekræfte indstillingerne for din sfæriske panoramavideo ved at klikke på knappen Tidslinjeindstillinger .
Du kan bruge keyframes til at justere den panoramaeffekt , som videoen afspiller.
* Sådan redigeres og eksporteres en 360 graders video
1 I arbejdsområdet Rediger skal du trække en 360 graders video fra biblioteket til tidslinjen.
Hvis du vil konvertere fiskeøjeindhold 360 grader til ækvirektangulært, skal du højreklikke på klippet i tidslinjen, vælge 360 graders video, og klikke på Enkelt fiskeøje til Ækvirektangulært eller Dobbelt fiskeøje til Ækvirektangulært.
2 Klik på knappen Tidslinjeindstillinger i tidslinjen, og angiv følgende:
Billedforhold — vælg 360 graders video (2:1)
Størrelse — vælg den højst mulige opløsning for at opnå de bedste resultater
3 Rediger videoen i Pinnacle Studio. Du kan f.eks. gøre følgende:
Trim din video
Tilføj en titel eller et objekt
Sådan opretter du en frys-ramme-effekt (Time Freeze)
Bemærk: Når du tilføjer en titel eller et objekt til en 360 graders video, skal du højreklikke på elementet i tidslinjen og vælge 360 graders video > Standard til 360 for at konvertere medierne til 360 grader.
4 Når du er færdig med at redigere, skal du gemme filen og klikke på Eksport.
5 I fanen Eksport skal du sørge for, at afkrydsningsfeltet Samme som tidslinje er markeret (der vises et afkrydsningsmærke) i området Indstillinger.
6 Klik på Start eksportering.
* Sådan redigerer du en 360 graders video og konverterer den til en standardvideo
1 I arbejdsområdet Rediger skal du trække en importeret 360 graders video fra biblioteket til tidslinjen.
2 I tidslinjen skal du højreklikke på videoen, vælge 360 graders video og klikke på et af følgende:
Ækvirektangulær til Standard
Enkelt fiskeøje til Standard
Dobbelt fiskeøje til Standard
Der åbnes en dobbelt forhåndsvisning med 360 graders kilde-video til venstre og 360 gradersvisning til højre.
3 I ruden 360 graders kilde skal du justere visnings-trackeren for at vælge retning. Visningen opdateres i ruden 360 gradersvisning.
Visningstrackeren vises på skærmen som en rød, firkantet markør med et sigtekorn i midten.
4 Klik på Afspil for at starte videoafspilningen. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt justere visningsvinklen ved at trække visnings-trackeren til en ny position.
Der tilføjes keyframes, når du justerer visnings-trackeren. Du kan finjustere keyframes med kontrolknapperne under forhåndsvisningsruden.
Keyframes vises under forhåndsvisningsruderne lige under tidslinjemarkøren. Med keyframe-kontrolknapperne kan du gå til den forrige keyframe, slette en keyframe, gå til den næste keyframe og justere indstillingerne for overgange mellem keyframes
5 Foretag evt. yderligere redigeringer af videoprojektet, og gem det.
6 Klik på Eksport, vælg de ønskede indstillinger i Studio Exporter, og klik på Start eksportering.
* Anvendelse af lille planet- eller kaninhul-effekt på en 360 graders video
1 På tidslinjen skal du højreklikke på den 360 graders video, som er i det ækvirektangulære format, og fra genvejsmenuen skal du vælge 360 graders video > Konversion for 360 graders video > Ækvirektangulær til sfærisk panorama.
Panelet Editor åbner med funktioner til Ækvirektangulær til sfærisk panorama.
2 I afspillerpanelet skal du benytte visningen Tidslinje og gå til en scene, du kan bruge som startpunkt.
Hvis du vil bruge keyframes, kan du tilføje dem i panelet Editor. Se Brug af keyframes for at få flere oplysninger.
3 I panelet Editor skal du trække skyderen for Zoom for at indstille synsfeltet.
4 Justér knappen for Lille planet/Kaninhul, eller indtast en værdi i det dertil hørende felt.
Lille planet: En værdi på 180 skaber en sfære ved hjælp af den nederste kant i videoen som centrum.
Kaninhul: En værdi på 360 skaber en sfære ved hjælp af den øverste kant i videoen som centrum.
Du kan eksperimentere og indstille værdier mellem 0 og 360 og bruge keyframes til at styre overgangen.
5 Justér knappen for Rotering, eller indtast en værdi for at rotere videoen til den ønskede position.
6 Afspil din video ved hjælp af visningen Tidslinje for at vurdere dine indstillinger. Foretag eventuelle justeringer af indstillingerne eller dine keyframes.
Bemærk: Hvis du vil nulstil alle funktioner skal du i menuen Vælg forudindstilling vælge Standard.