Korrektion af video
Ligesom andre medieeditorer har videoeditoren et centralt forhåndsvisningsområde samt et område til højre for korrektions- og effektindstillinger. Hvis videoen indeholder et lydspor, vises desuden flytbare paneler til lydhåndtering. Disse placeres som udgangspunkt øverst til venstre, men du kan trække dem til nye fastlåste placeringer i begge sider af vinduet.
Du finder oplysninger om åbning af videoeditoren for at få adgang til korrektionsværktøjerne samt om medieeditorernes almindelige funktioner i
Korrektion af medier på tidslinjen.
Se
Redigering af lyd for at få detaljer om de tilgængelige knapper, når fanen Lyd er valgt.
Skift mellem video og lyd
Hvis der er et lydspor til stede, findes der en fane øverst til venstre på skærmen, som skifter til lydeditoren.
Visning af bølgeform
Denne flytbare menu viser et udsnit af grafen for lydstyrke i hele videoens længde. Den del af bølgeformen, som vises, er centreret omkring den aktuelle afspilningsplacering.
Når du skifter til lydeditoren, vises en menu for videoforhåndsvisning på den samme position på skærmen.