Korrektion af medier på tidslinjen
Korrektioner af indhold på tidslinjen gemmes med projektet (og gælder derfor kun i projektet).
Du kan fjerne korrektioner fra medier ved at vælge klippet på tidslinjen, gå ind i panelet Editor , åbne dine anvendte korrektioner, og derefter gå ind i rullemenuen Vælg forudindstilling og vælge Standard.
Se
Korrektion af billeder,
Korrektion af video eller
Korrektion af lyd for at få oplysninger om korrektion af bestemte medietyper.
Mappetræet
Mappetræet nederst i alle medieeditorvinduer giver dig mulighed for at hente andre elementer fra biblioteket eller andre tidslinjeklip.
Når du åbner medieeditoren i biblioteket, giver mappetræet nederst i medieeditoren dig adgang til andet medieindhold, som vises i biblioteksbrowseren.
Det aktuelle element er fremhævet. Du kan skifte til redigering af et andet element ved at klikke på det i mappetræet. Du kan om nødvendigt bruge venstre og højre pil til at gøre rulningen nemmere. Når du gør dette, gemmes eventuelle ændringer i den aktuelt indlæste fil automatisk, som om du havde klikket på knappen OK.
Du kan skjule mappetræet ved at klikke på den tilhørende knap
nederst i medieeditorvinduet.
Visningsindstillinger
En række knapper for visning deler den nederste værktøjslinje med mappetræet.
Knappen Solo giver adgang til en funktionsmenu til at få forhåndsvist underliggende spor i medieeditoren samt det aktuelle, og til at inkludere et klips overgange i forhåndsvisningen, hvis de findes.
Solo: Denne knap er kun tilgængelig, hvis medieeditoren er blevet åbnet fra projektets tidslinje. Når den er fremhævet, vises det aktuelle klip i mappetræet alene i forhåndsvisningen uden at tage hensyn til effekten af andre klip over eller under det på tidslinjen. Når knappen ikke er fremhævet, kan alle tidslinjespor være med i forhåndsvisningen.
Visning før og efter: Denne knap vises kun for billedmedier. Se
Før og efter for at få flere oplysninger.
Fuld skærm: Når denne knap er aktiv, forstørres forhåndsvisningen, så den fylder hele skærmen, og alle andre værktøjer fjernes fra visningen. For at afslutte fuldskærmstilstanden skal du trykke på
Esc eller klikke på knappen Luk (X) øverst til højre i vinduet. Fuldskærmsvisningen indeholder sit eget lille overlægningspanel med transportknapper.
Zoomindstillinger i forhåndsvisning: Tilpas vindue justerer størrelsen af forhåndsvisningen, så billedets højde og bredde ikke overskrider den tilgængelige plads, selv når alle værktøjer er åbne. Vis i virkelig størrelse viser billedet i kildens oprindelige størrelse.
Zoom: Rullepanelet længst til højre på værktøjslinjen giver dig en vedvarende skalering af forhåndsvisningen.
Flytning af forhåndsvisningen i vinduet
Forhåndsvisningen kan trækkes rundt i hele arbejdsområdet med musen. Dette er praktisk, når du vil søge i et billede, mens der er zoomet ind. Bølgevisualiseringen i lydeditoren kan dog ikke trækkes.
Info og billedtekster
Knappen Info nederst til venstre i alle medieeditorer åbner et vindue med oplysninger om den aktuelle fil.
Feltet Billedtekst, som kun er tilgængeligt, når medieeditoren åbnes fra biblioteket, giver dig mulighed for at omdøbe den aktuelle mediefil.
Indstillingerne
Når du vælger en effekt eller et værktøj med justérbare indstillinger, vises en menu øverst til højre i vinduet. Der kan vælges navngivne indstillinger i rullemenuen Vælg forudindstilling nær ved panelets top. Disse kombinationer af foruddefinerede indstillinger kan tilpasses eller bruges direkte.
Angivelse af numeriske værdier: Felter for numeriske indstillinger har en grå skyder i et mørkegråt felt. Klik én gang i dette felt for at skifte til numerisk indtastningstilstand, hvor du kan indtaste den ønskede værdi for parameteren. Alternativt kan du trække skyderen til venstre eller højre med musen. Dobbeltklik for at vende tilbage til standardværdien.
Sammenligning af parametersæt: En fremhævet (orange) prik vises til højre for feltet, når værdien af en indstilling ændres fra standard. Derefter kan du klikke på prikken for at skifte mellem den senest angivne værdi og standardværdien. Hvis du klikker på prikken til højre for navnet på en effekt eller en korrektion, skifter du mellem de tilpassede værdier og standardværdierne for alle parametre.
Sammenkædede parametre: Nogle parametre er konfigurerede til at ændre sig i låste trin. Dette vises med et låsesymbol. Klik på symbolet for slå linket til/fra.
Indstillingsmenuen giver dig mulighed for at justere de tilgængelige indstillinger for en korrektion eller en effekt. Her vises indstillingerne for billedkorrektionerne i gruppen Forbedr.