Korrektioner : Videoværktøjer
Videoværktøjer
Disse værktøjer findes på tidslinjens værktøjslinje under videoeditorens forhåndsvisning. Lige under værktøjerne findes en tidslineal med en markør, som kan flyttes igennem videoen. Til venstre findes markørfunktionerne. Se Markører for at få flere oplysninger.
Resten af funktionerne er knyttet til forhåndsvisning og trimning af medier. Flere af funktionerne findes også i lydeditoren. Medmindre andet er angivet, gælder følgende beskrivelse for begge. (Se Redigering af lyd for at få flere oplysninger).
Stereoskopisk 3D: Ikonet og rullepilen til venstre for knappen Afspil i løkke gør det muligt at vælge blandt flere funktioner til visning af 3D- materiale. Ikonet skifter udseende for hver funktion.
Hvis din video er i 3D, men rullepilen ikke vises, skal du gå til Justeringer for at vælge den korrekte 3D- indstilling. Se Justeringer for at få flere oplysninger.
Spoling: Spolehjulet giver dig en jævn tovejskontrol over en række hastigheder, når du gennemser video eller lyd. Begge medietyper kan vises ved reduceret hastighed. Det er let at navigere og spole på tastaturet ved hjælp af genvejene J (tilbage), K (pause), L (fremad) og hver enkelt af disse i kombination med tasten Skift (for langsom afspilning).
Transportknapper: Det ovale pileikon aktiverer afspilning i løkke. De sidste funktioner er (fra venstre mod højre): Spring tilbage, Gå en frame tilbage, Afspil, Gå en frame frem, Spring frem.
Lydmonitor: Med højttalerikonet indstilles computerens lydstyrke ved afspilning, men lydniveauet for optagelsen påvirkes ikke. Klik én gang på højttaleren for at slå lyden fra, eller klik på skyderen til højre for ikonet for at justere monitorlydstyrken. For at indstille afspilningsniveauet for selve klippet skal du bruge kanalmixeren. Se Kanalmikser.
Visning af tidskoder: Venstre felt viser varigheden af de trimmede medier. Højre felt viser den nuværende afspilningsposition. For en mediefil i biblioteket ses afspilningspositionen i forhold til mediefilens start. For et tidslinjeklip ses afspilningspositionen i forhold til projektet.
Numerisk indstilling af position: Klik på højre tidskodefelt for at placere og indtaste en position i formatet "tt:mm:ss.xxx". Når du trykker på Enter, flytter afspilningslinjen sig til den valgte position, hvis denne findes i klippet. Tryk på Esc for at fortryde ændringen og forlade input-tilstanden.
Trimning af mediefil: Med de orange skydere ved hver ende af tidsskalaen kan du vælge dine egne begyndelses- og slutpunkter for afspilningen af mediefiler i fra biblioteket. Ved at gøre dette opretter klippet slutpunkter, når mediefilen bruges i et projekt.
Lineal: Linealen viser en skala, hvor inddelingen afhænger af den aktuelle zoomfaktor. Hvis du klikker på et vilkårligt sted på denne lineal, flytter afspilningslinjen (se nedenfor) til denne position.
Afspilningslinje: Denne røde linje med tidslinjemarkør synkroniseres med det aktuelle billede, der afspilles (for video), og med den røde linje i bølgeformsvisningen (for lyd). Du kan placere den, som du vil, ved at klikke på og trække tidslinjemarkøren eller ved at trække i bølgeformen.
Rullepanel og zoom: Ved at trække de dobbelte linjer for enden af rullepanelet til højre og venstre kan du ændre zoomniveauet for visningen. Når linjen bliver mindre, kan rullepanelet flyttes frem og tilbage i sin helhed, hvilket giver dig mulighed for at zoome ind på et lydklips bølgeform eller flytte på tidslinjemarkøren med ekstra præcision. Dobbeltklik på rullepanelet for igen at få den til at fylde hele klippets bredde. Du kan også zoome ind og ud ved at trække til venstre og højre i linealområdet.
* Markører
Markører er visuelle referencepunkter, som kan anbringes på tidsskalaen for at identificere ændringer i en scene eller andre redigeringsspor.
Markøren
Angivelse og flytning af markører Anbring afspilningslinjen på det sted, hvor du ønsker at placere markøren. Klik på knappen for markør til/fra til venstre på værktøjslinjen, eller tryk på M. Der kan kun angives én markør pr. frame.
Flytning af en markør: Tryk på Ctrl, og klik og træk til venstre eller højre.
Sletning af en markør: Klik på markøren for at flytte afspilningslinjen til den pågældende position, og tryk derefter enten på M, eller klik på knappen for markør til/fra.
Du kan også slette markører ved hjælp af listen i markørpanelet, som åbnes, når du dobbeltklikker på en markør på linealen, eller ved at klikke på pil-ned ved siden af knappen for markør til/fra.
Markørpanelet viser de markører, som er placeret i de aktuelt viste medier, i stigende rækkefølge med farvekode, navn og position. De fleste af de tilgængelige kommandoer gælder for den aktuelt valgte markør. Undtaget herfra er knappen Slet alle markører nederst i menuen.
Når du klikker på en markør på listen, markeres den til redigering. Samtidig flyttes afspilningslinjen til markørens position.
Rediger navn: Navnefeltet giver dig mulighed for at indtaste et særligt navn for den valgte markør, hvis du ønsker det. Du kan også bruge højre- og venstrepilene ved siden af navnet til at navigere igennem listen over markører.
Position: Her kan du direkte redigere placeringen af en markør som tidskode.
Markørfarve: Du kan angive farven for den aktuelle markør (og markører, der oprettes herefter) ved at klikke på en af de tilgængelige farveknapper.
Papirkurv: Papirkurvsikonet ud for hver række på markørlisten giver dig mulighed for at slette markører enkeltvis.