Tidslinjens spormenulinje
I området for tidslinjens menulinje er der forskellige funktioner, som påvirker ordningen og organiseringen af tidslinjesporene. Disse beskrives her, mens lydfunktioner, der styres fra tidslinjens menulinje, som f.eks. lydstyrke for spor, beskrives i Lyd på tidslinjen.
Området Alle spor over spormenulinjerne tilbyder funktioner mage til dem, der findes i hver enkelt spormenulinje, men gælder for alle spor samtidigt og tilsidesætter de enkelte sporindstillinger.
* Standardspor
Den lodrette, orange linje til venstre for spormenulinjen angiver, sammen med den lysere baggrundstone, standardsporet. Dette spor kan du benytte som målspor for visse funktioner, som f.eks. Send til og Sæt ind. Nyoprettede titler og ScoreFitter-sange tilføjes også til dette spor. Se Send til tidslinjen, Brug af Udklipsholder, Titler og ScoreFitter-baggrundsmusik for at få flere oplysninger.
For at ændre et andet spor til standardsporet skal du klikke et vilkårligt sted på spormenulinjen, dog ikke på en knap eller en anden funktion.
* Låsning
Klik på en hængelåsknap for at beskytte et valgt spor mod uønskede redigeringer. Den samme knap i området Alle spor anvender denne beskyttelse på hele projektet.
* Storyboardlink
Storyboardet er en anden metode til at vise tidslinjesporet. En lille storyboardlinkknap vises under hængelåsknappen på alle spormenulinjer, når storyboardet åbnes. Klik på knappen for at vælge et givent spor, som skal knyttes til storyboardets visning.
* Spornavn
For at redigere navnet på et spor skal du klikke en enkelt gang på navnet for at åbne stedets editor eller vælge Redigér sporets navn i spormenulinjens genvejsmenu. Bekræft din redigering med Enter, eller annuller den med Esc.
* Video- og lydovervågning
Video- og lydknapperne i spormenulinjen bestemmer, om sporet skal bidrage med video og lyd til projektets samlede udkørsel. De understøtter mange redigeringssituationer, hvor det er fordelagtigt at blokere udkørslen af et eller flere spor for at forenkle forhåndsvisningen. De samme knapper i området Alle spor slår lyd- og videoovervågning for hele projektet til eller fra.
* Yderligere sporfunktioner
Følgende funktioner er tilgængelige i spormenulinjens genvejsmenu eller ved at manipulere sporene:
Indsæt nyt spor: Du kan indsætte et nyt spor over eller under det eksisterende spor.
Slet spor: Slet et spor og alle klip på det.
Flyt spor: Træk spormenulinjen op eller ned for at placere den i et nyt lag. Når du trækker, vises en lys, vandret linje ved gyldige placeringer.
Kopiér spor: Når du holder Ctrl-tasten nede, mens du flytter et spor, kopierer du sporet i stedet for at flytte det.
Sporets størrelse: Genvejsmenuen indeholder fire fastlagte sporstørrelser (Lille, Mellem, Stor, Meget stor). Træk i adskillelseslinjen mellem spormenulinjerne for at justere højden og derved tilpasse størrelsen problemfrit.
Vis bølgeformer: Slå visning af bølgeform for lydklip til/fra.
Se Lyd på tidslinjen for at få oplysninger om tidslinjens lydfunktioner.